300 SNUPPET På 3 DAGE: NU FOTOFæLDE VæKKER OPSIGT

Danske bilister kan nok hurtigt blive enige om, at der findes sjovere ting i verden end at få et klip og en bøde i kørekortet, fordi man 'lige skulle tjekke noget på mobiltelefonen'.

Selvom straffen, for at blive taget i at køre med hovedet i smartphonen, ikke er for sjov, så er der alligevel mange bilister, der gør det.

Men det skal en ny form for fotofælde sætte en stopper for.

Sådan skriver Boosted.

Markant reduktion i ulykker

En ny, AI-fotofælde har vist imponerende effektivitet i Storbritannien, hvor den på blot tre dage blitzede 300 bilister for ikke at have rettet opmærksomhed mod trafikken.

Den nye fotofælde er udviklet af det australske firma Acusensus og blev for første gang introduceret i 2018.

Sidste år blev den testet af det britiske politi, og i løbet af testperioden blev et hav af bilister taget med fingrene i kagedåsen.

Ifølge Acusensus kan systemet reducere trafikulykker i de overvågede områder med op til 22 procent, hvilket må siges at være en betydelig forbedring af trafiksikkerheden.

"Distraherede bilister er et universelt problem. Distraherede bilister er involveret i hver fjerde trafikulykke", forklarer Alex Jannink, der er grundlægger og administrerende direktør for Acusensus.

Her bruges systemet

AI-teknologien er allerede i brug i flere lande, herunder USA, Spanien, Holland, Belgien, Sydafrika, Indien og Australien, hvilket vidner om, at det er noget, der er kommet for at blive.

Selvom det endnu ikke er nået til Danmark, så er det helt tydeligt, at der gøres tiltag, som skal gøre livet sværere for trafiksyndere.

Allerede i år er 246 nye nummerplade-scannere blevet taget i brug.

Læs også

Lovændring: Nu får skoleansatte lov til at bære våben på arbejdet

Bilist kørte 388 km/t: Kan slippe for straf på grund af teknikalitet

Udlandstur endte med ekstraregning på 1 mio. kroner for noget, mange danskere glemmer

2024-05-04T11:39:35Z dg43tfdfdgfd